Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

En festhyldest for de frivillige i Bo-Vita

Af: erasten.com

De frivillige gør en stor forskel og en ekstra indsats i hverdagen. De er hverdagens superhelte, som bidrager til at vi trives bedre, og at vi får et bedre sammenhold og fællesskab, hvor vi bor. Derfor hyldes og takkes de frivillige i Bo-Vita med gaver, fest, middag og samvær.

54 frivillige i højt humør
”Hvert år fejrer vi de frivillige initiativer i Bo-Vita ved at holde en fest. I år deltog 54 frivillige i en lækker italiensk middag, hvor der var hyggeligt samvær og højt humør,” fortæller en smilende Sisse Elmer Thomsen. ”I de fleste boligafdelinger findes der en frivillig ildsjæl, som dedikerer sig til arbejdet for fællesskabet, naboskabet og trivslen. Det skal hyldes. Beboerne selv har også mulighed for at nominere deres nabo til Trivselsindsatsen ved at fortælle, hvorfor netop deres nabo er noget helt særligt. Hver måned hylder vi minimum én indstilling, hvor naboen overraskes med en gavekurv som tak for det gode naboskab.”

Frivillig, fordi det gør mig glad
Annemaria bor i Seniorbo Sankt Joseph og er en super aktiv frivillig, der hver uge giver 10-12 damer i alderen 70 til 89 år Tai Chi-timer i klosterhaven. “Jeg er uddannet af en kinesisk mester i Tai Chi og føler, at jeg har overskud til at dele det, jeg kan, med andre. Det gør mig så glad,” fortæller Annemaria, der også deltog i årets fest for at hylde de frivillige. “Det var en fantastisk begivenhed. Vi fik en skøn Bo-Vita-goodiebag med chokolade, en Lyngby-skål, en bog, taler og en lækker middag som tak for vores frivillige indsats i løbet af året. Det er virkelig dejligt med et skulderklap. Det gør mig glad og giver mig lyst til at fortsætte,” siger Annemaria, som du kan se på billedet til højre.

Ifølge en undersøgelse udført af Statens Institut for Folkesundhed blandt mere end 14.000 personer i Danmark, Sverige, Norge og Finland, er sandsynligheden for at have det mentalt godt dobbelt så stor for dem, der udfører frivilligt arbejde. Anne Maria står derfor ikke alene med følelsen af at have det godt med at gøre noget godt for andre.

Under middagen til frivilligfesten satte alle festdeltagerne ord på, hvad trivsel er for dem i og omkring deres bolig. Input inkluderes i en kommende bog om Trivsel og Bo-Vitas trivselsindsats, og kan ses her til højre i “en sky af ord”.

Anerkendelsen af de frivillige er vigtig
”De frivillige udgør en væsentlig del af den sociale sammenhængskraft, tryghed og trivsel i vores boligområder. Derfor ønsker vi at støtte det lokale frivillige arbejde og motivere til, at det fortsætter og udvikler sig,” siger Marianne Jørgensen, der er næstformand i Bo-Vitas organisationsbestyrelse, og som også deltog i festen for at hylde og fejre de frivillige.

Læs vores frivilligstrategi, hvor du kan få adgang til redskaber og skabeloner til det frivillige arbejde.

Som afdelingsbestyrelsen i Bo-Vita kan du støtte det frivillige arbejde i din boligafdeling med fx:

  • Sparring til planlægning af frivillige årstidsaktiviteter og sociale arrangementer i boligafdelingen
  • Understøtte frivilligt arbejde i boligafdelingen
  • Koordinering i forhold til tilbud i lokalområdet.

Skriv til trivsel@bo-vita.dk.

Værktøjskasse

Her finder du skabeloner og guides til anvendelse i det frivillige arbejde.

Nyhed

Trivsel i fællesskab: Bo-Vitas indsats mod ensomhed

Sociale sammenkomster har været omdrejningspunktet i Bo-Vitas arbejde for at styrke fællesskabet i vores ældreafdelinger og modvirke...

Nyhed

Bo-Vita søger byggeprojektleder til fremtidens almene boliger

Vi søger en byggeprojektleder til en række spændende projekter – fra store og visionære nybyggerier til omhyggelige...

Nyhed

Invitation til forårsworkshop

med fokus på naboskab