Bliv frivillig i din boligafdeling

Bliv frivillig i din boligafdeling – og få mere indflydelse​

 

Når du bor alment til leje, har du mulighed for at lave frivilligt arbejde i din boligafdeling. Det frivillige arbejde er kernen i fællesskabet, trivslen, beboerdemokratiet og udviklingen af dit boligområde. Frivillige kræfter og en aktiv afdelingsbestyrelse er med til at sikre, at du får det bedst mulige sted at bo.

Som frivillig i din boligafdeling kan du fx: 

Vær med til at gøre en forskel i din boligafdeling

  • Stil op til afdelingsbestyrelsen
    Få indflydelse på økonomi, vedligeholdelse og modernisering af din bolig og dit område.

  • Brug dine evner
    Er du god til madlavning, havearbejde eller noget kreativt? Bidrag med fx fællesspisning, fælles urtehave eller kunstprojekter. Stil forslag på beboermødet eller tal med bestyrelsen.

  • Giv en hånd med
    Hjælp til med arrangementer – det kan være at bage en kage, sende invitationer, stille op eller rydde af. Din indsats gør forskellen.

Som frivillig kan du:

  • Gøre en forskel i dit nærområde

  • Bidrage med dine interesser og styrker

  • Engagere dig, når det passer dig

  • Få indflydelse på din boligafdeling

  • Hjælpe andre og styrke fællesskabet

  • Udvikle og bruge dine kompetencer

  • Blive en aktiv del af naboskabet

  • Lære dit boligområde bedre at kende

  • Styrke dit CV med frivilligt engagement.

Kom med til beboermødet/tag kontakt til din afdelingsbestyrelse.

Du kan læse mere om det at være frivillig på frivillighed.dk.