Om området
Det gamle kaserneområde

Seniorbofællesskabet Arsenalet kommer til at ligge i det gamle kaserneområde i Ringsted.

Kaserneområdet i Ringsted er et af kommunens nyere, attraktive boligområder. Det gamle militære øvelsesterræn emmer af historie og ligger i direkte forlængelse af de smukke gamle kasernebygninger, der bl.a. huser private boliger, kommunens musik- og kulturskole og iværksættermiljøet Den Kreative Matrikel.

Kaserneområdet har over de seneste 15 år udviklet sig til et moderne boligområde med nye parcelhuse, arkitekttegnede boliger, rekreative områder, indkøbsmuligheder og børnehaver.

På kaserneområdet er der plads til det gode familie- og aktive seniorliv. Her er man tæt på naturen, transportmuligheder og byens faciliteter.

Ringsted i rivende udvikling

Ringsted er en gammel købstad, grundlagt omkring år 1000. I en del af middelalderen var Ringsted den vigtigste by på Sjælland. I dag er Ringsted centrum for handel, oplevelser og udvikling på Sjælland.

I Ringsted er der store kongresser og events, et væld af byfester og festivaler, flere indkøbscentre, en outlet-by, en hyggelig bymidte og et stort svømmeland.

Ringsted ligger i et trafikalt centrum ved motorvejen med hovedveje til de øvrige byer rundt om på Sjælland og med rigtig gode togforbindelser mod øst, vest og syd. Fx tager det ca. 30 minutter at komme fra Ringsted til København med den nye jernbane. Ringsted investerer betydelige økonomiske summer i bymidten, sportscenteret og i et nyt sundhedscenter.

Afstandskort 6

Ringsted i centrum.

Omraadet Fotos Gamle Kaserne

Fotos af den gamle kasernegrund i Ringsted.