Boligerne
101 almene boliger for alle aldre

I Præstesvinget i Kregme by mellem Arresø og Roskilde Fjord opføres Kregmehusene. Her ønsker vi at tilbyde et særligt sted, der appellerer til mangfoldighed og fællesskab. Et sted, hvor man kan mødes på tværs af alder, voksne og børn, og få mulighed for at udleve drømmen om en god, tryg ramme, midt i naturen med fællesskabet i fokus.

Situationsplan, Kregmehusene.

Blandede boliger i gårdklynger tæt på naturen

I Kregmehusene opføres:

• Ungdomsboliger, primært til aldersgruppen 17 til 29 år.
• 2-5 værelses boliger til familier og ældre.
• Boligerne er i ét til to plan.
• Boligerne i stueplan får egen terrasse.
• Boligerne på 1. sal har altan. Fra boligerne på første sal er der udsigt over landskabet.
• Adgang til boligerne på første sal sker via en udvendig trappe.
• Der opføres et mindre fælleshus til de almene boliger.
• Der opføres et større fælleshus på ca. 200 m², som kan benyttes af både de almene og private boliger.

 

Plads til mindre naboskaber i det store fællesskab

Placeringen af boligerne som gårdklynger giver plads til mindre naboskaber i det store fællesskab. Tæt ved bygningerne er der fællesarealer til ophold, leg og mulighed for at etablere fælleshaver.

Ved gadekæret i hjertet af bebyggelsen kommer der et 200 m2 stort, rundt fælleshus, som kan benyttes af alle beboerne i Kregmehusene. I forbindelse med klynge 2 kommer der endnu et mindre fælleshus, der hører til de almene boliger.

 

Der bliver plads til mindre fællesskaber i det store fællesskab i Kregmehusene

Kregmehusene bygges med fokus på bæredygtighed

Med de blandede boformer bliver der i Kregmehusene lagt særlig vægt på social bæredygtighed. Men også den tekniske bæredygtighed er i fokus. Byggeriet sker med ressourceeffektive materialer, hvor træ bliver brugt som udvendig
beklædning.

 

 

Husdyr i Kregmehusene

I Kregmehusene er husdyrene også velkomne ...

  • Der må gerne holdes 1 hund eller 1 kat pr. bolig.
  • Mindre kæledyr som fx fugle, hamstere eller akvariefisk betragtes som udgangspunkt ikke som husdyr i denne sammenhæng, medmindre de er til gene for dine naboer – eksempelvis ved støj eller lugt.
Moderne, funktionelle boliger

Kregmehusene er indrettet med en praktisk planløsning i ét eller to plan, og er skabt med fokus på god funktionalitet i hverdagslivet. De fleste boliger har enten egen altan eller terrasse med lille have, så du kan nyde udelivet.

Indenfor byder boligerne på lyse opholdsrum, hvor dagslyset strømmer ind gennem vinduer i forskellige størrelser.

Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen og danner et naturligt samlingspunkt i boligen. Gulvene er belagt med slidstærkt laminat i lys eg, mens badeværelserne er indrettet med fliser og et badeværelsesmøbel med underskab. Der er installeret komfur og køleskab og forberedt til opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler.

Hver bolig har sit eget ventilationsanlæg, og varme- og vandforbruget registreres individuelt via fjernvarme- og vandmålere.

Som beboer har du adgang til en række fællesfaciliteter, herunder et fælleshus med gæsteværelser, legepladser, overdækkede cykelparkeringer, depotrum samt afskærmede affaldsstationer.

Der er parkeringspladser og mulighed for opladning af elbil. Boligerne kan tilsluttes fibernet.

Læs folderen om Kregmehusene