Beboerdemokrati

Vær med til at bestemme, når du bor alment til leje

Det er dig som beboer, der sammen med dine naboer bestemmer, hvordan det skal være at bo i din bolig og din boligafdeling. Det hedder beboerdemokrati, og det er en del af det at bo alment til leje.

Demokrati betyder, at det er flertallet, der bestemmer. Sådan er det også i din boligafdeling.

Beboermødet: årets vigtigste møde i din boligafdeling

Én gang om året inviteres alle beboere til møde i din boligafdeling. Det er på beboermødet, du kan få indflydelse på, hvordan det skal være at bo lige netop der, hvor du bor. Du kan blive hørt, komme med idéer og møde dine naboer.

På beboermødet kan du fx: 

  • Stille forslag til forbedringer til, hvordan det skal være at bo i din bolig/dit boligområde. Du kan fx stille forslag om en ny legeplads, fællesspisning, affaldssortering, mere vedligeholdelse eller nabohjælp.
    På invitationen til beboermødet kan du se, hvordan du kan stille forslag til beboermødet.
  • Stille op til afdelingsbestyrelsen.
  • Være med til at beslutte, hvem der skal sidde i afdelingsbestyrelsen i din boligafdeling, hvis du ikke selv ønsker at stille op.
  • Få indflydelse på din boligafdelings økonomi.
  • Få indflydelse på husordenen – hvilke regler skal gælde, hvor du bor?
  • Få indflydelse på, hvad og hvordan der bliver moderniseret, ordnet og vedligeholdt i din boligafdeling.
  • Få indflydelse på, hvor meget der må bygges om og til i din bolig.

Det er vigtigt, at du bidrager med din stemme, ellers bestemmer andre for dig.

Sådan er beboerdemokrati organiseret

Når du bor i en almen lejebolig, er du en del af en boligafdeling. I din boligafdeling er der en afdelingsbestyrelse, som er valgt af jer beboere til at sikre, at boligafdelingen fungerer i henhold til jeres fælles husorden, økonomi, det sociale, det trygge og udførslen af beboerbestemte projekter.

Bo-Vita er dit boligselskab/din boligorganisation og din organistionsbestyrelse. 

Det er Bo-Vita, der ejer boligafdelingerne, og som har det overordnede
juridiske og økonomiske ansvar. Derudover varetager vi selv det daglige med driften af vores boligafdelinger. Det kan fx være planer for vedligeholdelse, regnskab/budget, råderetssager og TV-aftaler.

Bo-Vita har valgt at samarbejde med BO-VEST om fx udlejning af vores boliger, boligafdelingernes regnskab, budgetter, IT, byggeri og renoveringer. 

Illustrationen her giver et overblik over sammenhængen fra dig og din bolig til din afdelings- og organisationsbestyrelse samt Bo-Vitas samarbejde med BO-VEST.

 

Nyhed

Bo-Vita søger byggeprojektleder til fremtidens almene boliger

Vi søger en byggeprojektleder til en række spændende projekter – fra store og visionære nybyggerier til omhyggelige...

Nyhed

Invitation til forårsworkshop

med fokus på naboskab

Nyhed

Grønt lys til at bygge om, renovere og bygge til i Den Grønne Trekant

Københavns Kommune har givet grønt lys til, at Den Grønne Trekant kan fortsætte med at udvikle og...