Rejsegilde på ARSENALET

Rejsegilde på ARSENALET

Af: Eva Rastén, erasten.com

Onsdag den 1. september 2021 kl. 12.00 holder Bo-Vita rejsegilde for ARSENALETS 33 almene 1-plans-rækkehuse med egne terrasser. Beliggenheden er i de historiske rammer på det gamle kaserneområde i Ringsted.

”Det er første gang Bo-Vita bygger uden for København, og det er en oplevelse, som vi håber, vil gentage sig”, siger Jan Hyttel, der er organisationsformand i Bo-Vita. ”Rejsegildet holder vi sammen med borgmesteren i Ringsted og i samarbejde med Svanen, der bygger 18 rækkehuse, som allerede er købt til privat udlejning. Arsenalet her i Ringsted bliver således et blandet boligområde, hvilket er godt og kendetegnende for den almene sektor”.

Det bliver et rejsegilde for et seniorbofællesskab, hvor man kan sætte livskvalitet og fællesskab i fokus. Omdrejningspunktet for fællesskabets arrangementer og aktiviteter bliver det 150 m2 store fælleshus. Samtidig er der også mulighed for at trække sig tilbage til sit eget rækkehus, hvor man har sin egen have og terrasse.

”Vi glæder os til at åbne for de fysiske døre i juli 2022, hvor vi forventer, at husene er klar til indflytning”, slutter Jan Hyttel.

Nyhed

Byggeprojekter i Bo-Vita

Der fuld fart på byggeprojekterne i Bo-Vita. I øjeblikket renoverer og bygger vi for godt 2,6 mia.kr....

Nyhed

Fuldt hus til åbent hus på ARSENALET

Det mindede næsten om en folkevandring, da beboerne fra 32 af de 33 rækkehuse i seniorbofællesskabet ARSENALET...

Nyhed

Åbent hus og gevinster i seniorbofællesskabet ARSENALET

Det er lørdag, og det lyder næsten, som om der allerede er gang i et spil banko...