Forside » Byggeri » Renovering og nybyggeri af Sankt Joseph » Plejeboligerne
Arkitekterne bag det nye plejecenter har arbejdet på at sikre en balance mellem muligheden for privatliv og gode fællesfaciliteter, der kan medvirke til et stærk fællesskab.
I alle boliger får man oplevelsen af en gennemlyst bolig i byen. Boligerne er placeret med udsyn til den omgivende by på den ene side, og åbner sig mod Sct. Josephs fællesskab og Kirkeplads på den anden side. Alle plejeboligerne har udsigt til de omgivende villakvarterer, men har udgang til et fælles fordelings- og opholdsareal.
I dag er op mod 80% af de borgere, som bor på plejehjem demente. Det skaber en række særlige behov og vilkår. Den demente mister lige så stille erindringen om den nære fortid og derved muligheden for at danne sig passende forestillinger om fremtiden. At leve som dement er altså at være fanget i et evigt 'her-og-nu', i et til tider uoverskueligt virvar af hændelser og steder. Den umiddelbare sansepåvirkning er derfor vigtig at have for øje, ligesom man skal sikre omsorgsfuld guidning og trygge omgivelser der altid fører hjem.
Den mobile demente har ofte behov for at vandre, og finder glæde i at bruge sin krop. Klostermurens særlige ramme giver en helt unik mulighed for at skabe en stor, tryg sammenhæng af varierede pladser, haver og stiforløb.
Den indre gård, som plejecenterets nye bygninger danner, er lukket af mod kirken og klosteret og åbner op mod de omgivende park- og haverum. På den måde kan beboerne sikkert og trygt kan bevæge sig rundt på hele klosterets areal.
Plejecenteret er organiseret på fire etager med i alt 92 boliger. Heraf er fire boliger lidt større boliger til par og fire boliger bariatriboliger (betegnelsen for svær fedme).
Boligerne er funktionelle og i høj kvalitet med franske altaner, en stor karnap og med godt udsyn til omgivelserne - også fra en kørestol.
Der er et lille the-køkken, eget badeværelser med farvet vægbeklædning, der skaber kontrast til saniteten og en hjemlig stemning. Der mulighed for opbevaring på både åbne hylder og i lukkede skabe.
Du kan se tegninger og læse mere i projektet i dokumenterne, der kan downloades nederst på siden.
Plejecentrets hjerte er det store fælles køkken-alrum som er placeret centralt på hver etage. Her kan man samles i morgensolen over morgenmaden med kig til kirke, terrase og gårdhave.
Hver etage har desuden et multirum, hvor det er muligt at trække sig tilbage i fordybelse, alene eller sammen, og alle etager har direkte udgang til stor sydvendt terrasse.
Plejecentret er omgivet af de smukke historiske grønne arealer, bl.a. den gamle klosterhave med masser af opvoksede træer og buske.
Hvis du gerne vil bo i en af de nye plejeboliger i Sankt Joseph, skal du kontakte Københavns Kommune med henblik på visitation til en plejebolig.
Bo-Vita