Sådan renoveres Lukretiavej
Planerne for renovering af Lukretiavej

Planerne for renovering af Lukretiavej er udarbejdet på baggrund af undersøgelser, hvor det blev konstateret, at badeværelsesgulve er utætte, der er fundet rust i vandinstallationer, køkkener og badeværelser er nedslidte og fra bebyggelsens opførelse i 1983. Endelig er affaldet vanskeligt at håndtere i den daglige drift.

For at fremtidssikre boligerne på Lukretiavej er her et overblik over planerne for renovering:

  • Badeværelser renoveres med nye fliser på gulv, vægge og opmuret areal til vaskesøjle. Der opsættes ny håndvask med nyt armatur, nyt toilet og ny bruser, så badeværelset fremstår som nyt.
    Der installeres vandmålere i alle boliger, så vandforbrug kan måles individuelt.
    Vandinstallationer og afløbsrør udskiftes for at sikre mod vandskader.
    De nye installationer er vand- og energibesparende samt nemme at betjene.
  • Køkkener renoveres med nye elementer og emhætte. Hårde hvidevarer genbruges.
  • Affald: Der nedgraves affaldscontainere ved begge gavle mod Lukretiavej. Eksisterende affaldsskakte blændes.

 

Sådan renoveres Lukretiavej

Her er foto af nyrenoveret køkken i prøvebolig.

Sådan renoveres Lukretiavej

Her er foto af nyrenoveret badeværelse i prøvebolig.