Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

Workshop krydret med godt naboskab

Af: erasten.com

Den sidste mandag i maj måned mødtes godt 60 beboerdemokrater og ansatte fra Bo-Vita til workshop om det gode naboskab på den socialøkonomiske restaurant ”Send flere krydderier” i kulturhuset Union på Nørrebro.

Det første, der møder os til workshoppen, er duftene af eksotiske krydderier fra hele verden blandet med lyden af glade og forventningsfulde stemmer fra beboerdemokrater og ansatte i Bo-Vita.

Den socialøkonomiske restaurant ”Send flere krydderier”, som er rammen om denne workshop med fokus på det gode naboskab, passer perfekt til aftenen. For ligesom i en krydderiblanding, hvor hver ingrediens har sin egen rolle, bidrager hver nabo med sit unikke “krydderi” – i form af kultur, baggrund, erfaring og personlighed. Mangfoldigheden i et nabolag kan skabe et harmonisk fællesskab og et godt naboskab, som krydderier kan forvandle en ret til en helstøbt oplevelse.

Værktøjer, viden, dialog og historiedelinger

“Jeg har tit hørt beboerne sige, at tryghed, trivsel og fællesarrangementer i boligafdelingen hænger sammen,” fortæller Michael Jensen, der er ejendomsleder i driftscenter 2 i Gyldenrisparken på Amager. “Vi oplever ofte, at der afsættes mellem 12 og 13 kr. om måneden pr. bolig til fællesarrangementerne, men der kan også oprettes en MobilePay-konto, så det er dem, der deltager i arrangementet, som betaler for det,” siger Michael Jensen.

Sisse Elmer Thomsen, der er leder af Trivselsindsatsen i Bo-Vita, fortæller, at det også er muligt at søge om fondsmidler. “Det er en god idé fx at starte med at Google det emne, man søger støtte til. Så kommer der ofte forslag fra internettet. Man kan også kigge på Københavns Kommunes hjemmeside, i legathåndbogen, eller Trivselsindsatsen kan hjælpe med adgang til hjemmesiden fond.dk. Hellere komme galt afsted, end slet ikke komme afsted,” opmuntrer Sisse.

Else Neerbek fra Sankt Joseph seniorbo, som du ser på billedet til venstre, har haft godt held med at søge donationer. “Med hjælp fra driften har vi fået støtte til at søge fonde om midler til indkøb af alt lige fra højttalere og teleslynger til hørehæmmede til bordtennis, dart og billard,” fortæller Else. Også på Dortheavej har der været held med at få doneret en legeplads ved hjælp af midler fra Københavns Kommune og en arkitekt, fortalte Lasse, som du kan se på billedet til højre.

“Hej nabo” – implementering i praksis

Workshoppen bød også på praktiske øvelser i at planlægge et initiativ til at styrke naboskabet og trivslen i egen boligafdeling. Idéer til fællesarrangementer som besøg af is-, pandekage- eller kaffebiler, fællesspisning, krea- eller bankodag, musikalske oplevelser og fejring af højtider blev foreslået som anledninger til at sige “Hej til din nabo”.

Benny til venstre og Flemming til højre fra Fortvænget fortæller, at de mest hygger sig blokvis. “Vi kender hinanden godt i blokken,” fortæller Benny. “Jeg snakker stort set med mine naboer hver dag, vi holder fredagsbar, og vi mødes på de grønne udeområder.” “Vi har lidt færre aktiviteter i min blok,” fortæller Flemming. “Men jeg kunne godt tænke mig, at der var flere, og jeg er glad for inspirationen i dag.”

Beboerdemokrati er frivilligt arbejde

Læs mere om bestyrelsen i din boligafdeling og, hvordan du kan blive frivillig i din boligafdeling og få mere indflydelse.

Nyhed

Hej nabo

Naboer nominerer naboer for det gode naboskab. I Bo-Vita er der sat spot på det gode naboskab...

Nyhed

Bo-Vita bygger nyt i nord og syd til alle aldre

Hos Bo-Vita administrerer vi renoveringer og nybyggeri for ca. 2,6 mia. kr. Vi er stolte af at...

Nyhed

Beboerdemokraterne i Bo-Vita er inviteret til workshop med fokus på naboskab

Noget af det særlige ved at bo alment til leje er; det er dig som beboer, der...