Nu begynder byfornyelsesarbejdet med Sigynsgade og Krakas Plads

Af: erasten.com

Københavns Kommune har i et nabobrev fra oktober måned oplyst, at de i den sidste uge af oktober forventer at starte arbejdet med at forny Sigynsgade og Krakas Plads med et vejforløb og små pladse. Formålet er at give nye muligheder for ophold, leg og aktiviteter. I det nye byrum vil cyklister og gående blive prioriteret frem for biltrafik.

Københavns Kommune har i tæt dialog med kvarterets beboere udviklet projektet, og man forventer at etableringen er færdig i første halvdel af 2026.

Nabo til anlægsarbejdet
Arbejdet bliver udført i dagtimerne på hverdage mellem kl. 7.00 – 19.00, og eventuelt også om lørdagen mellem kl. 8.00 – 14.00.

Der vil i perioder være brug for at afspærre dele af gaden, men man bestræber sig på at holde Sigynsgade så åben som muligt for gående, cyklister og biltrafik.

Som nabo til anlægsarbejdet kan det ikke undgås, at der vil være perioder med støj, støv og et begrænset areal at færdes på i nærområdet.

Om projektet
Anlægsarbejdet omfatter nye belægninger, etablering af plantebede, opsætning af belysning og andet inventar samt plantearbejde.

Projektet består af fire tiltag:
1. Fornyelse af Sigynsgade
2. Fornyelse af Krakas Plads
3. Ny plads foran Haraldshus (krydset ved Vermundsgade/Haraldsgade)
4. Anlæg af to midterheller på Rovsingsgade, som vil skabe bedre muligheder for gående og cyklister til at krydse vejen (krydset ved Sigynsgade/Rovsingsgade).

Københavns Kommune har oplyst, at hvis man har spørgsmål til projektet kan man skrive til dem på e-mail: anlaeg-parkogbyrum@kk.dk.

Du er også velkommen til at kontakte forandringsplanens sekretariat på tlf.nr.: 6190 0528.

Nyhed

Præsentation af bygge- og renoveringsprojekt for Den Grønne Trekant

Den 6. juni 2024 deltog beboere fra ca. 40 lejemål og repræsentanter fra organisationsbestyrelsen, administrationen i Bo-Vita,...

Nyhed

Grønt lys til at bygge om, renovere og bygge til i Den Grønne Trekant

Københavns Kommune har givet grønt lys til, at Den Grønne Trekant kan fortsætte med at udvikle og...

Nyhed

Beboermøde i Den Grønne Trekant

Kunne du ikke komme? Læs alt om beboermødet den 9. november her.