Hvert år i december mødes repræsentanterne i Bo-Vita. Her bliver der berettet om året, der er gået, og vores afsæt for årene, der kommer.
Som et led i vores fokus på beboerdemokratiet blev deltagerne på årets repræsentantskabsmøde bedt om at evaluere mødet:
- Bliver der brugt passende tid på at fremlægge bestyrelsens beretning, regnskab og budget?
- Er der (for meget) plads til at komme med bidrag som deltager?
- Er der input til, hvordan vi kan forbedre vores repræsentantskabsmøde?
Det var blot nogle af de spørgsmål, som deltagerne blev bedt om besvare, og som her er sammenfattet i en lille film.
Du kan også gå i dybden med spørgsmål/svar her.
Gode input
Ud fra bidragene i spørgeskemaundersøgelsen og som et led i vores strategi om beboerdemokrati er blandt andre Ann Urbrand og Anders Stange Jensen fra organisationsbestyrelsen i Bo-Vita gået i gang med at finde løsninger på, hvordan vi kan:
- Styre taletiden bedre
- Indtænke nye måder for, hvordan vores repræsentantskabsmøder afholdes
- Indtænke nye metoder for afstemning.
4 typiske fejl ved møder
Ifølge Bo Krüger, der er ekspert i motivation, læring og forfatter til bøger om mødekultur, er her 4 typiske fejl, der kan gøre møder lidt for langtrukne og knap så effektive:
- Hvis mødet starter og slutter for sent
Det er en klassisk fejl, at møder simpelthen bliver for lange, og dermed bliver ineffektive. Vi har også spurgt beboerdemokraterne, om de oplever, at repræsentantskabsmødet har en passende længde. - Deltagerne kører ud ad en tangent
Deltagerne skal holde sig til emnet og forholde sig kortfattet, konkret og objektivt. - De samme taler
Det er vigtigt, at alle deltagere kommer på banen. Det kan fx gøres ved at involvere deltagerne på forskellige måder og lave talelister. - Envejskommunikation
Fremlæggelser må maksimalt vare 20 minutter.
Hvis mødet kun består af envejskommunikation, hvor én person taler, og andre bare lytter, kan det føre til, at deltagerne mister interessen og bliver uengagerede.