
Lige ved første øjekast ligner det bare en helt almindelig sommerfest. Indpakningen er de historiske rammer på Arbejdermuseet. Omkring 120 deltagere fra både nær og fjern i København og omegn er samlet. Festen bliver åbnet af Kaare Dybvad, Danmarks udlændinge- og integrationsminister, som nævner parallelsamfund mere i sin tale, end man ellers plejer at høre ved sådanne lejligheder. De 120 deltagere ved godt, hvad det hele går ud på. Selvfølgelig får man noget godt at spise og drikke, der bliver også danset og hørt musik. Men den dybere mening med hele arrangementet handler om det, som vi har til fælles: nemlig vores engagement i at arbejde for et godt sted at bo.
“Vi har holdt disse fester i mange år,” siger Marianne Jørgensen, der er næstformand i Bo-Vita, med et smil, der vidner om, at festen har været en af de hyggelige, som sidder i kroppen et stykke tid efter. “Vi synes virkelig, at det er vigtigt, at vi får anerkendt det store stykke arbejde, som man gør som bestyrelsesmedlem i boligafdelingerne. I dag får vi sagt ’tak’, samtidig med at vi netværker, udveksler idéer og fælles interesser i en afslappet atmosfære. Vi håber også, at når vi lærer hinanden bedre at kende, kan vi samarbejde om at løse eventuelle udfordringer eller problemer, så vores fællesskab støtter os i at skabe det bedst mulige sted at bo.”

”Det var første gang, at jeg var med til sommerfesten i Bo-Vita,” siger Dorte Thorsen, der er ansat som udviklingschef i Bo-Vita. ”Jeg har helt sikkert lært bestyrelsesmedlemmerne og mine kolleger bedre at kende, og det er rart at føle sig som en del af en organisation, hvor vi anerkender et godt stykke arbejde, og hvor jeg kan mærke vi har et fælles mål.”