Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

Effektivisering af driften i Bo-Vita

Af: erasten.com

Social- og Boligstyrelsen har pålagt de almene boligorganisationer at effektivisere driften. Derfor har der været omstruktureringer i Bo-Vita med oprettelse af driftscentre, hvor flere af de ansatte har fået nye roller og ansvarsområder. Forandringer kan være udfordrende, men målet har fra starten været klart: At komme tættere på beboerne og sikre den bedst mulige lokale service. Som en del af denne proces er driftskontorerne styrket ved at flytte kompetencerne tættere på beboerne. Dette betyder færre medarbejdere i administrationen, men til gengæld en mere direkte og effektiv betjening i boligafdelingerne.

Her kan du se de ansatte i driftscentrene og få et indblik i deres arbejdsopgaver.

Hans Henrik er én af 4 driftscenterchefer
“Jeg har haft stillingen som driftscenterchef siden januar. Min primære jobfunktion er at varetage den overordnede ledelse i driftscenteret. Mine opgaver er tværgående og omfatter blandt andet samarbejde med beboerdemokratiet, håndtering af udbud i forbindelse med løbende vedligeholdelsesarbejde, driftsstrategier, økonomistyring samt ledelse og udvikling af medarbejderstaben. Jeg fungerer som bindeled mellem driften og administrationen i Bo-Vitas forvaltning.”
– Hans Henrik, Driftscenter 3, Strandgade

Karsten er én af 5 ejendomsledere.
“Min stilling som ejendomsleder er en nyoprettet administrativ stilling. Som ejendomsledere har vi den administrative del af driften, og vi bruger meget af tiden bag computeren. Vi er placeret lokalt i en boligafdeling med ansvaret for personalet i driftscenteret, vedligeholdelsesplaner, budget, regnskab, rekvisitioner og økonomistyring.”
– Karsten, Driftscenter 1 i Akacieparken.

Casper er én af 10 ejendomsmestre
“Jeg syner lejligheder, tager mig af ind- og udflytninger, rekvisitioner, betaler fakturaer og håndterer beboerhenvendelser. Jeg bruger nok halvdelen af min tid på administrative opgaver og den anden halvdel ude i driften.”
– Casper, Driftscenter 4 i Bjergvænget.

Pia er én af 5 driftssekretærer
“På ejendomskontoret er ingen dage ens, og jeg tager mig af rigtig mange forskellige opgaver, bl.a. beboerkontakten i telefontiden, klager, beboerinformation og hjælp til ejendomsleder og -mester.”
– Pia, Driftscenter 1, Den Grønne Trekant.

Tina er én af 2 administrationssekretærer
“Jeg er tilknyttet det nyoprettede udviklings- og ledelsessekretariat. Her arbejder jeg blandt andet med bestyrelses- og ledelsesbetjening, kommunikation, IT og økonomi.” – Tina, administrationen i Bo-Vita

Laila skifter boligområde i forbindelse med omstruktureringen
Laila har været ejendomsmester i Islandsgården i lidt over 5 år. Fra den 1. oktober skal hun flytte til Strandgade som ejendomsmester. Her skal Laila være i et team med en driftssekretær, en ny ejendomsleder og en ny driftscenterchef, som bliver hendes nye kollega. “Det hele er faktisk nyt – i Islandsgården har vi været selvkørende og har administreret 7 boligafdelinger selvstændigt. Jeg kommer til at savne mine kollegaer og beboerne, men jeg synes, det er spændende og en god mulighed for at prøve noget nyt, for ellers kan man godt komme til at sidde lidt fast, når man har været det samme sted i så mange år,” fortæller Laila.

Nyhed

Hej nabo

Naboer nominerer naboer for det gode naboskab. I Bo-Vita er der sat spot på det gode naboskab...

Nyhed

Trivselsindsatsen: Bo-Vitas boligsociale strategi

Bane- og vanebrydende boligsocial strategi skal fremme trivsel og fællesskab for alle beboere i Bo-Vitas boligafdelinger. Alle...

Nyhed

Sverige søger inspiration hos Bo-Vita: Fokus på tryghed i boligområder

For nylig havde Bo-Vita besøg af en delegation på 20 personer fra Civilutskottet i Sveriges Riksdag, som...