Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

Bo-Vita søger byggeprojektleder til fremtidens almene boliger

Vi søger en byggeprojektleder til en række spændende projekter – fra store og visionære nybyggerier til omhyggelige renoveringer af vores eksisterende boliger. I tæt samarbejde med dine kolleger i hele administrationen samt eksterne rådgivere skal du være med til at lede en opgaveportefølje på ca. 2.6 mia. kr.

Bo-Vita arbejder ud fra vores bygherrestrategi, hvor vi bygger hjem for alle med en arkitektur, som holder for fremtiden og virker i hverdagen.

Dine opgaver 

Du skal agere på vegne af Bo-Vita og være koordinator mellem de tilknyttede rådgivende arkitekter, ingeniører, entreprenører, offentlige myndigheder og de beboerdemokratisk valgte bestyrelser. Det er en fordel, hvis du trives og har erfaring med at involvere beboere og bestyrelser.

Dine primære opgaver vil være:

  • Rådgivning af byggeudvalg og organisationsbestyrelse.
  • Projektledelse af nybyggerier over hele Sjælland.
  • Projektledelse af store og små renoveringsopgaver og energirenoveringer.
  • Planlægning og gennemførelse af diverse møder med beboere, bestyrelser, offentlige myndigheder, rådgivere og entreprenører.
  • At varetage tids- og budgetansvar samt risikovurdering i tæt samarbejde med økonomiafdelingen.
  • Indhentning og videreformidling af byggetekniske undersøgelser og rapporter i samarbejde med vores rådgivere.
  • Varetagelse af byggeprocessernes juridiske forhold.
  • Dialog med kommune og andre relevante aktører.

Din profil

Vi forestiller os at du:

  • Har en byggeteknisk baggrund som fx arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør.
  • Har erfaring med projektledelse inden for almene byggeprojekter.
  • Er god til at samarbejde og formidle til både fagprofessionelle og ikke fagfolk.

Som person forestiller vi os, at du er selvstændig, god til at samarbejde, struktureret og proaktiv.

Hos os får du

  • Gode udviklingsmuligheder, fleksibilitet i jobbet samt fagligt dygtige kollegaer at sparre med i et miljø, der fremmer selvstændighed.
  • En attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring.

Det praktiske

  • Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer inklusiv betalt frokostpause på vores kontor i Glostrup, Stationsparken 37. Der vil være møder uden for arbejdstid.

Ansøgning

Send din ansøgning til dor@bo-vita.dk med relevante bilag inden 1. maj 2024. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund mv. opfordres til at søge stillingen.

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Dorte Thorsen, E-mail: dor@bo-vita.dk, tlf.: 6035 2621.

Behandling af persondata

Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vita.dk.

Bo-Vita er en almen boligorganisation, der blev stiftet i 1951. Vi udlejer 5.800 almene boliger fordelt på 60 boligafdelinger, der ligger i København, Brønshøj, Valby, Vanløse, Hellerup og Ringsted. Vi tilbyder familie-, ungdoms- og ældreboliger, seniorbofællesskaber og medejerboliger. Vores boligorganisation drives i et samarbejde med BO-VEST omkring byggeri, udlejning, HR og økonomi.

Nyhed

Trivsel i fællesskab: Bo-Vitas indsats mod ensomhed

Sociale sammenkomster har været omdrejningspunktet i Bo-Vitas arbejde for at styrke fællesskabet i vores ældreafdelinger og modvirke...

Nyhed

Invitation til forårsworkshop

med fokus på naboskab

Nyhed

Grønt lys til at bygge om, renovere og bygge til i Den Grønne Trekant

Københavns Kommune har givet grønt lys til, at Den Grønne Trekant kan fortsætte med at udvikle og...