Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

BO-VITA SÆTTER FOKUS PÅ UDVIKLING OG PÅ IMPLEMENTERING AF STRATEGIER MED TO NYANSÆTTELSER

Af: Eva Rastén, erasten.com

I Bo-Vita ønsker vi ikke, at vores strategier skal ende i en skrivebordsskuffe; tværtimod! Vores strategier skal implementeres og omsættes til handling. Derfor har Bo-Vita fra den 1. juni 2023 ansat to erfarne kræfter med baggrund i den almene sektor til at sikre, at dette sker i praksis og samtidig sætte turbo på udviklingen.

Georg Schmidt, ny projektudviklingsdirektør

Som ny projektudviklingsdirektør får Georg Schmidt særligt ansvaret for at implementere bestyrelsens bygherrestrategi. “Jeg har tidligere arbejdet med Bo-Vitas byggeprojekter i BO-VEST, og det vil jeg til dels fortsætte med. Derudover skal vi også have fokus på vores fortætningsprojekter og samarbejdet med blandt andet private investorer”, fortæller Georg.

Dorte Thorsen, ny udviklingschef

Som udviklingschef får Dorte Thorsen ansvaret for at sikre en effektiv gennemførelse af Bo-Vitas byggeprojekter samt at lette overgangen fra byggeprojekt til drift.

Dorte skal være bindeleddet i udførelsen af Bo-Vitas strategier både internt og i samarbejdet med BO-VEST, der hjælper i Bo-Vitas byggesager og i udlejningen af vores boliger. “Jeg skal dele mit indblik og overblik med bestyrelsen i Bo-Vita, sådan at de er bedst muligt klædt på til at træffe beslutninger. Plejer skal udfordres, sådan at vi måske kan opdage bedre løsninger og styrke Bo-Vitas udvikling”, siger Dorte.

Læs Bo-Vitas strategier.

Læs Bo-Vitas bygherrestrategi.

Til venstre på billedet ser du Georg Schmidt, Bo-Vitas nye projektudviklingsdirektør. Til højre på billedet ser du Dorte Thorsen, der er Bo-Vitas nye udviklingschef.

Nyhed

En festhyldest for de frivillige i Bo-Vita

De frivillige gør en stor forskel og en ekstra indsats i hverdagen. De er hverdagens superhelte, som...

Nyhed

Bidrag fra Fonden Ensomme Gamles Værn giver mulighed for at styrke naboskabet i Bo-Vita

Mere end hver 10. dansker føler sig ensom og en stor andel af de ensomme bor alment....

Nyhed

Dansk og fransk politi- og ambassadebesøg i Den Grønne Trekant

Der var stort fremmøde fra toppen inden for dansk og fransk politi, den franske ambassade, Københavns kommune,...