Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

Udlejning via Airbnb er ikke tilladt i almene boliger

Af: erasten.com

Udlejning gennem Airbnb har været et aktuelt emne i pressen de seneste dage, da mange danskere udlejer deres bolig midlertidigt gennem platforme som AirBnB. Vær opmærksom på, at dette ikke er tilladt, når du bor til leje i en almen bolig, og overtrædelse af reglerne kan få alvorlige konsekvenser for dig.

Hvorfor er det ulovligt at udleje via Airbnb?

Ifølge loven er det ikke tilladt at udleje sin almene bolig i kortere perioder gennem platforme som Airbnb.

“Almene boliger er opført med offentlig støtte og har til formål at sikre gode boliger til alle, der har brug for et godt sted at bo. Udlejning via Airbnb har derimod karakter af erhvervsmæssig hotelvirksomhed, og det er ikke tilladt. Til gengæld er der mulighed for at fremleje i op til 2 år, hvis man for eksempel skal udstationeres i udlandet i en periode,” fortæller Jan Hyttel, formand for organisationsbestyrelsen i Bo-Vita.

Dog kræver dette en godkendelse fra Bo-Vita.

Hvad sker der, hvis man udlejer sin bolig via Airbnb?

Hvis du vælger at udleje din bolig gennem Airbnb eller lignende platforme, kan det få alvorlige konsekvenser:

  • Din lejekontrakt kan blive opsagt.
  • Du kan blive pålagt at fraflytte din bolig.

Hvad må du gerne, hvis du bor til leje i en almen bolig?

Hvis du har brug for at fremleje din bolig midlertidigt, skal det ske efter reglerne i almenlejeloven. Det betyder, at du kan:

  • Fremleje en del af din bolig, så længe du selv bor der.
  • Fremleje hele din bolig i op til 2 år, hvis du har en gyldig grund, f.eks. studier eller arbejde i en anden by.

Du kan læse mere om reglerne her

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om reglerne, er du altid velkommen til at kontakte os.

Kregmehusene fik besøg af kommende beboere

Med blå futter og store smil i solskinnet besøgte Kregmes kommende beboere de 18 boliger, der nu...

Bustur til Dragør med sol, smørrebrød og nye nabofællesskaber

26 beboere var med på en hyggelig bustur til Dragør, arrangeret på initiativ fra Lis og Birgitte...

Invitation til forårsworkshop for beboerdemokrater og frivillige i Bo-Vita

Organisationsbestyrelsen i Bo-Vita inviterer til et inspirerende forårsmøde, hvor vi sammen sætter fokus på, hvordan vi kan...