Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

Renovering og udvikling af Mjølnerparken nærmer sig afslutningen: Nu er også karré 3 overdraget til privat ejer

Af: erasten.com


Onsdag den 7. maj blev endnu en vigtig brik i omdannelsen af Mjølnerparken lagt på plads. Karré 3 er nu officielt overdraget til privat ejer og vil, ligesom karré 2, blive udlejet via Juli Living.

Det begyndte med en fælles beslutning blandt 89 procent af beboerne i Mjølnerparken i 2015, som dengang stemte for en omfattende helhedsplan med målet om bedre boliger, mere tryghed og en stærkere forbindelse til resten af Nørrebro.

Projektets samlede budget er på cirka 1,1 milliarder kroner og omfatter fire boligkarréer. Karré 1 er renoveret, og beboerne er flyttet hjem. Karré 2 og 3 er solgt fra, overdraget til nye ejere og i privat udlejning. Frasalget er sket for at leve op til statens krav under den daværende ghettolovgivning. Den sidste fase handler om karré 4, hvor 115 beboere, der stadig er midlertidigt genhuset, kan flytte hjem igen hen over sommeren, ligesom supermarkedet bliver overdraget til privat køber.

Ti års vedholdende arbejdsindsats nærmer sig sin afslutning. Snart vil byggestøvet have lagt sig, og Mjølnerparken vil igen være et levende kvarter med nye rammer om nye og gamle fællesskaber.

Bo-Vita styrker sin selvstændige administration med nyt samarbejde

Bo-Vita styrker sin selvstændige administration med nyt samarbejde.

Rejsegilde i Grønbech Hus i Københavns sydhavn 🌟

I dag har vi markeret en vigtig dag i byggeriet af Grønbech Hus på Inger Hempels Gade...

Hjem gennem et helt liv

Hjem gennem et helt liv er nu blevet til en video fortalt af BL BL – Danmarks...