Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

Fælles retning, trivsel og tryghed på personalemødet i Bo-Vita

Af: erasten.com

Fredag den 27. marts var medarbejdere fra hele Bo-Vita samlet til personalemøde. En morgen, hvor der både var plads til at styrke fællesskabet og til at stille skarpt på, hvordan og hvilke opgaver vi løser i hverdagen.

Trivsel starter hos vores beboere
En central del af mødet handlede om arbejdet med tryghed, trivsel og forandring i boligafdelingerne. Her er udgangspunktet klart: Indsatserne tager afsæt i beboernes egne idéer og behov. Beboerne er selv med til at drive aktiviteterne, ofte med frivillige som tovholdere. Samtidig kan både foreninger og andre aktører bidrage, og aktiviteter kan gå på tværs af afdelinger. Trivselsindsatsen spiller en vigtig rolle ved at understøtte og kvalificere indsatsen, når der er behov.

Fælles om tryghed
Tryghedsindsatsens samarbejde med driftscentrene er afgørende i hverdagen. Alle henvendelser starter i driften, og i udvalgte sager bidrager tryghedsindsatsen med specialiseret støtte. Det kan være i arbejdet med sårbarhedsanalyser, handleplaner eller i samarbejdet med politi og andre myndigheder.

Gode rammer for at løfte Bo-Vitas arbejdsopgaver
Gennem APV-handlingsplaner for arbejdsmiljø arbejdes der målrettet med at identificere udfordringer og følge op på konkrete indsatser. Målet er enkelt: Medarbejderne skal have de bedst mulige rammer for at løse deres arbejde. Det er en forudsætning for både kvalitet og stabil drift. Som Bo-Vitas administrationschef Dorte Thorsen siger: “Personalemøderne er vigtige for os, fordi de både styrker fællesskabet og sikrer, at vi hele tiden udvikler vores måde at arbejde på. Det handler i sidste ende om at give vores beboere den bedst mulige service og skabe trygge og velfungerende boligområder.”

Mange byggeprojekter i gang
Endelig gav byggeafdelingen gav status på Bo-Vitas byggeprojekter, hvor der blandt andet arbejdes med nybyggeri i Kregme, Skippertoften i Skælskør, Stenlille og Grønbech Hus i København SV samt flere plejehjemsprojekter på Amager. Samtidig er der udvikling i lokal- og helhedsplaner i blandt andet Gyldenrisparken, Fortvænget, Islandsgården og Den Grønne Trekant. Derudover blev der orienteret om renoveringsprojekter på Prags Boulevard, Glasvej, Akacieparken og Bodenhoffs Plads. Byggeprojekter kan ses her: https://bo-vita.dk/byggeri/

Personalet i Bo-Vita
Til venstre administrationschef Dorte Thorsen og til højre Teamleader for Tryghed, Trivsel og Forandring Michael Agerbæk.

Invitation til forårsworkshop for beboerdemokrater og frivillige i Bo-Vita

Organisationsbestyrelsen i Bo-Vita inviterer til et inspirerende forårsmøde, hvor vi sammen sætter fokus på, hvordan vi kan...

Velkommen til nye beboerdemokrater

Vi vil gerne invitere til velkomstmøde for nye beboerdemokrater i Bo-Vita Mandag den 20. april kl. 16.30–20.00Paradisæblevej...

Kender du byens bedste nabo?

I Bo-Vita bor der mange gode naboer. Naboer, der hjælper hinanden, skaber fællesskab og gør hverdagen lidt...