Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

EU har afsagt dom om parallelsamfundsloven (tidligere ghettoloven)

EU Domstolen siger, at loven kan være i strid med EU-regler om forbud mod forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse.

EU Domstolen peger især på:

  • Kriteriet om andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kan hænge sammen med etnisk oprindelse.
  • Beboere, der bor i boligområder på parallelsamfundslisten, kan have større risiko for at få opsagt lejemål og miste deres bolig end beboere i andre områder, der ellers ligner socialt og økonomisk.

EU-dommen afslutter ikke sagen. Sagen fortsætter i Danmark ved de danske domstole, der skal afgøre, hvordan reglerne skal vurderes i de konkrete sager. Uanset resultatet af domstolsbehandlingen, så er det Staten og ikke Bo-Vita der er part i sagen.

Hvad betyder det for beboerne i Mjølnerparken/Bo-Vita?

Sagen ved de danske domstole handler blandt andet om Mjølnerparken i København, hvor beboere har sagsøgt staten, fordi de mener, at parallelsamfundsloven er diskriminerende, og at udviklingsplanerne derfor ikke er lovlige.

Parallelsamfundsloven er vedtaget af Folketinget, og Bo-Vita har som almen boligorganisation været forpligtet til at gennemføre loven, så længe den gælder.

EU-Domstolens afgørelse ændrer ikke reglerne her og nu. Parallelsamfundsloven gælder fortsat i Danmark, og udviklingsplanerne fortsætter, indtil de danske domstole eventuelt beslutter noget andet.

Gyldenrisparken fylder 60 år

Der var god grund til at hejse flaget i Gyldenrisparken fredag den 14. august. I år er...

Bo-Vita styrker sin selvstændige administration med nyt samarbejde

Bo-Vita styrker sin selvstændige administration med nyt samarbejde.

Rejsegilde i Grønbech Hus i Københavns sydhavn 🌟

I dag har vi markeret en vigtig dag i byggeriet af Grønbech Hus på Inger Hempels Gade...