Nyhed
Nyt fra Bo-Vita

Bo-Vita vinder sag om High-Five

Af: erasten.com

Som en del af en kommunal bygherrekonkurrence blev Bo-Vita i 2016 valgt til at opføre det visionære boligprojekt “High Five” med 69 familieboliger i tre femkantede punkthuse. Desværre viste det sig, at forudsætningerne for købet af grunden ikke stemte overens med virkeligheden, hvilket medførte store ekstraudgifter for Bo-Vita.

Problemer med jordbundsforhold og regnvandshåndtering medførte både forsinkelser og betydelige ekstraomkostninger under opførelsen af “High Five”. Disse udgifter blev i første omgang afholdt af Bo-Vita, men retten har den 15. november 2024 besluttet, at de skal betales af sælger.

I alt har retten pålagt, at Bo-Vita får tilbagebetalt godt 4,3 mio.kr. med procesrente.

En afgørelse til fordel for Bo-Vitas beboere

“Vi er meget glade for, at sagen er afgjort, og at der nu er faldet en dom, som er til vores fordel. De ekstra omkostninger, der løb op i over 4,3 mio.kr., vil nu gå tilbage til dispositionsfonden i Bo-Vita.

Samtidig bliver omkostningerne til sagen også dækket, så vi kan nu sænke skulderen og trække vejret lidt lettere,” siger Jan Hyttel, formand for organisationsbestyrelsen i Bo-Vita.

I Bo-Vita afventes det om sagen ankes, hvilket kan ske inden for 4 uger fra dommens afsigelse.

Hvad er en dispositionsfond?
Bo-Vitas dispositionsfond er en særlig sikkerhedskapital, der anvendes som stødpude ved uforudsete begivenheder. Fonden sikrer boligafdelingernes fortsatte eksistens som tidssvarende og velfungerende boligafdelinger gennem midler til fysisk, økonomisk og social opretning.

Hjem gennem et helt liv

Hjem gennem et helt liv er nu blevet til en video fortalt af BL BL – Danmarks...

Forårsmøde i Bo-Vita sætter fokus på beredskab og nabohjælp

Hvad gør man, hvis strømmen forsvinder i flere dage? Hvordan klarer man sig uden vand eller varme?...

Byens bedste nabo 2026 er kåret

Stort tillykke til Lis fra Vanløse Allé, der er kåret som Byens Bedste nabo 2026 i Bo-Vita